MÅNEDENS ARBEJDE



MAJ


Artikel bragt i Danmarks Biavlerforenings medlemsblad 2014

LYDEN AF MAJ


Maj måneds righoldige udbud af blomster, insekter og fugle varsler forplantning. Derfor skal vi også i gang med dronningavlen.

Maj er farver og lyd. Grøn, hvid og gul er de farver der fylder øjnene, mens fuglekvidder og summen af bier er musikken i ørene. Jeg bliver hvert år lige overrasket over, hvor høj lyden i naturen er i maj. Dette inferno af fuglesang og blomster har ét formål – formering.


TRAVLE MAJ

Bierne er en stor del af naturens sikring af kommende generationer.

De er vigtige for mange blomsterarters bestøvning, men de udgør også et fødegrundlag for dyr og fugle. Biernes tilstedeværelse er altså fuldstændig vital for naturen – noget som heldigvis er ved at gå op for mange mennesker.

Som biavler er maj en travl måned. Ofte blomstrer raps, mælkebøtte og hvidtjørn i denne måned, og disse planter er de vigtigste nektar-kilder i det meste af Danmark. Det er en måned hvor vi som biavlere, bliver nødt til at prioritere vores arbejde. Det kan være svært at nå alt det man gerne vil, når bistaderne i løbet af maj vokser fra én kasse til 4-5 kasser. I denne omgang af månedens arbejde vil jeg starte med at beskrive hvordan man kan udbygge sine bifamilier. Herefter skal det handle om dronningeavl. I sidste nummer af bibladet beskrev jeg, hvordan jeg etablerer mine dobbeltfamilier, som er vigtige i avlsarbejdet. Denne gang vil driften af dem blive skitseret.

UDBYGNING AF BIFAMILIE

Når mine bifamilier fylder godt i kasse nr. 2 og der er yngel i 5–6 tavler, er tiden kommet hvor der skal magasiner på. Det er en god regel at tre tavler forseglet yngel fylder en kasse bier når de klækker, så pludselig er udviklingen i stadet eksplosiv. Inden jeg påsætter magasiner laver jeg lige en ombytning af de to yngelkasser, så kasse 2 (det nye vinterleje) er nederst. Det sparer mig for at gøre det senere, hvor der er flere kasser med

tunge løft til følge. Jeg opnår også at det meste pollen sidder i det nye vinterleje efter sæsonen (se min driftsplan i februar nummeret).

Nu lægger jeg dronninggitter over de to yngelkasse og hvis familien er stærk, så påsættes to magasiner LN med jomfrutavler. Er det en mindre familie påsættes kun et magasin og er det en meget stærk familie påsættes

tre magasiner. Når bierne fylder godt i staderne og der er træk, skal påsætningen af magasiner være rettidig.


Hvis bierne først fylder yngellejet med honning og dronningen ikke har plads til æglægning opstår der ofte sværmfeber. Er denne sværm-tendens først begyndt, hjælper det ikke bagefter at komme med magasiner.

Her gælder kun rettidig omhu! Har man sine bier i haven påsættes der magasiner løbende, men da jeg har 15 bigårde er jeg nødt til at tænke rationelt og også begrænse brændstofforbruget.

FINISHER

I fi nisher-familierne skaber jeg et miljø der sikrer at de spæde dronningeceller passes optimalt. De skal i hele

larvestadiet svømme i gelé royal. Jeg vil beskrive driften af disse fi nisher med ord, men vil opfordre til at se

mine små fi lm på You Tube (www.youtube.com), søg på dronningavl, for også at kunne se hvordan jeg gør.

En fi nisher-familie er en familie med to dronninger der sidder i den nederste kasse på hver fem rammer,

adskilt af et indskud og med hvert sit fl yvehul. Før de nye dronningeceller skal indsættes i familien laves et

indgreb, der sikrer at cellerne er omgivet af ammebier. Dette gøres ved at fi nde to rammer i nederste kasse,

hvor der er æg og nyklækkede larver. Disse rammer hænges op over gitteret. Mellem disse to rammer hænges

cellerne og lige op ad disse tre rammer skal der være pollen. Herefter skal der hænges to rammer ned i

nederste kasse i midten af hver afdeling. I begyndelsen af sæsonen er rammerne kunsttavler. Senere på sæsonen

bruges tavler med klækkede bier fra kassen over gitteret. Efter Sankt Hans er dronningerne ikke meget for at lægge æg i kunsttavler.


 

 4 DØGN, 4 GRUPPER

Når cellerammen passes over gitteret af de unge bier og der er foder og pollen i passende mængde, kan en

fi nisher-familie passe 15 celler på bedste vis. Cellerne hænger i fi nisher-familien i fi re

døgn og på den 5. dag kan de komme i rugemaskinen, da de

nu er forseglede. Herefter laves der et nyt opløft af to rammer

larver fra nederste kasse og et nyt hold celler tilsættes. Det der

er det svære ved at passe disse fi nisher er, at de skal sidde klemt

i kasserne, men samtidig ikke så hårdt, at de bygger vildbyg på

cellerne. Dette sikres ved at have passende antal magasiner på, og

hele tiden have én kunsttavle i kassen hvor cellerne sidder. Når

der tilsættes celler og der ikke er træk, får bierne 2 liter tynd sukkervand

(50%). Det er nødvendigt i trækperioden at være klar

til at give plads, da samtlige celler kan ødelægges af vildbyg på

få timer. Jeg har som regel 300 celler i systemet, så det er min

første prioritet at passe disse finisher. Jeg omlarver hver dag, da dette system er baseret

på en løbende tilførelse af nye celler. Det lader til at fi nisherne bliver bedre og bedre i løbet af de 70 dage

dette arbejde står på. Jeg har sommetider prøvet i sidste del i perioden kun at omlarve hver anden dag, men jeg

synes det går ud over kvaliteten. Dette system er bedst hvis der skal laves mange dronninger. Når der omlarves

hver dag kræves der fi re grupper af fi nisher, nemlig én gruppe til hver dag i denne cyklus. Hvor mange fi nisher

der skal være i hver gruppe bestemmes af hvor mange celler der skal produceres om dagen.

Hvis du laver dronninger til eget brug i mindre målestok, kan de fi nt startes i en trykkoger og herefter hænges

i en bifamilie, hvor samme indgreb som beskrevet under fi nisher anvendes.

Jeg bruger 3½ dl bier til hver kasse

- det samme til kielerkasser, apideakasser og ø-parringskassetter. Det betaler sig ikke at spare på bierne, men

3½ dl rigeligt. Husk at pakning af kassetter til ø-parring skal foretages indendørs. Er dette ikke muligt skal det

gøres sen aften eller tidlig morgen, så der ikke fl yver droner. Husk at kassen med droner ikke åbnes før den

er båret ud i bigården igen - ellers sidder de alle steder på parringskasserne.


EN OPFORDRING

Jeg har nu beskrevet rammerne for min dronningavl. Det bliver hurtigt teknisk når disse rutiner bliver sat på

ord. Mange af de små facetter kan ikke fuldstændig beskrives, men de kan læres og erfares ved at øve sig. Min

drift er baseret på mange dronninger hver dag, da det er en del af mit levebrød, men jeg håber også at hobby

dronningavleren kan få glæde af det beskrevne. Det er nemlig i alle biavleres interesse at så mange som muligt

laver et avl/udvalgs arbejde på deres bier. Så jeg kan kun opfordre til at prøve at bruge muligheden på nogle

af vores renparrings-øer. På dronningavlerforeningen af 1921’s hjemmeside (www.dronningavlerne.dk) kan du

se hvornår der er åbne ture til disse øer. Produktion af dronninger begyndes ca. 15. maj - det

er ikke muligt at begynde tidligere, da dronerne først er kønsmodne sidst i maj.

I næste nummer vil der blive fokus på produktionen af afl æggere. Og til sidst det vigtigste - til trods for den

travle tid: Husk at lægge mærke til farverne og lytte til alle lydene af maj!

Fejekassen bruges fl ittigt når der skal skaffes bier til parringskasserne.


 

FEJE BIER TIL PARRINGSKASSER

Jeg har, som omtalt tidligere, et antal dobbeltfamilier, der anvendes til produktion af bier til parringskasser. I

disse familier sidder de to dronninger over hinanden på hver 10 tavler. De unge bier sidder i øverste kasse, mens

de gamle bier befi nder sig i nederste kasse. Det er de unge bier der er forudsætninger for gode parringer. Derfor

er det fra øverste kasse der høstes. Ved høst af bier fi ndes dronningen i denne kasse og et lille nålebur holder

hende indespærret, mens alle bier fra denne kasse rystes/fejes ned i en stor spand. Når alle tavler er tømt

for bier lukkes dronningen ud og kasserne lukkes igen. Efter få minutter vil der igen være bier oppe ved denne

dronning. Der kan kun høstes bier fra samme stade én gang om ugen. Spanden med bier får nogle dask inden

bierne hældes i en fejekasse. Daskene sikrer at de Der skal bruges store mængder bier til dronningavlen. Derfor er det vigtigt at

tilføre yngeltavler i processen, så dronningerne passes optimalt.

gamle bier, der kunne være kommet med, vil flyve væk og ind i stadet igen.

En fejekasse er en kasse hvor bierne skal igennem et dronninggitter for at komme ind. Det er for at sikre

at der ikke kommer droner med i parringskasserne, hvis disse skal anvendes til ø-parring. Ejer man ikke en fejekasse,

kan bierne blot hældes i en lukket magasinkasse (de sprayes evt. med lidt vand) og der pålægges

et dronninggitter. Herefter påsættes et magasin, hvori der hænger to åbne fodertavler. Der er dækplade med

huller og låg på denne kasse. Nu er kassen helt lukket og står et køligt sted i nogle timer eller natten over.

Bierne vil nu kravle gennem gitteret og alle droner vil være i nederste kasse. Øverste kasse løftes forsigtigt

af og dronninggitter bliver liggende oven på nederste kasse under hele arbejdet. Nu har man en kasse med

siede bier der kan rystes ned i spanden igen, mens de hele tiden sprayes med rent vand. Når alle bier er kommet

i spanden og er godt våde er de nu klar til at pakke i parringskasserne.


 

UNDGÅ SVÆRMNING

Avlsarbejde går også ud på at fremavle bier, der kan tåle at sidde klemt på pladsen uden at sværme. Dette arbejde udføres ved at følge bierne i sværmtiden maj/juni. Er der familier der viser sig at lægge an til sværmning, udgår dronningen af avlen. Sværming er meget relateret til race, men er også linie-bestemt i kombinationsavlen. Startes der nye linier op, hvor nyt avlsmateriale indkøbes er det som regel nødvendigt med to parringer med stabile dronelinier (med lav sværmtendens) for at minimere sværmlysten.


DØD YNGEL

Maj er også måneden hvor der laves test af biernes evne til at udrense død yngel. Denne evne er meget vigtig for at undgå biernes yngelsygdomme. Testen er meget simpel, men noget tidskrævende. Der udskæres et stykke forseglet yngel med arealet af 100 celler. Det udskårne yngelstykke nedfryses herefter i minimum ét døgn, hvorefter det igen indsættes i tavlen det er skåret ud af. Efter 48 timer kontrolleres tavlestykket, og der optælles hvor mange celler med død yngel bierne ikke har fjernet. Begge sider tælles og tallet for ikke udrenset yngel divideres med to. Bifamilier der ikke udrenser 100% udgår i min avl. Jeg er begyndt at tælle efter 24 timer for at selektere lidt bedre. Alle bifamilier der omlarves af bør kunne udrense død yngel.


DRONNINGEAVL - STARTER

At avle dronninger er en kompliceret affære. Jeg ved at nedenstående beskrivelse kan være svær at forstå, hvis man aldrig har beskæftiget sig med dronningavl. Helt grundlæggende kan det siges at systemet er lavet efter dronningens udvikling som er: 3 dage som æg, 5 dage som larve og 8 dage som puppe. Jeg vil her beskæftige mig med hvad jeg arbejder med i dronningens larvestadie.

Min produktion af dronninger begynder i en såkaldt ”starter.” Det er her de omlarvede nyklækkede larver begynderderes liv som dronning. I en starter skaber jeg et miljø, hvor larverne får en optimal pleje og pasning. Her er ingen dronning og åben yngel, men til gengæld en overflod af unge bier. Tilmed er der rigelig med næring. En starter består af en enhed af tre bifamilier der står ganske tæt på hinanden. Familien i midten er dronningløs hele sommeren, men tilføres yngeltavler fra de to ”side-familier” en gang om ugen. De to ”side-familier” er dobbeltfamilier, hvor dronningerne sidder i bundkassen på hver fem tavler, adskilt af et indskud. I disse familier løftes der en gang om ugen én tavle med æg fra hver dronning, som placeres over dronninggitteret, hvor de så sidder indtil de begynder at klække bier.


Ved omrokeringen er det vigtigt at have helt styr på de fire dronninger i ”side-familierne”, så de stadig er i deres afdeling. Kommer der en dronning med i midter-familien bliver der ikke antaget dronningeceller. Jeg tager så de yngeltavler der lige er ved at klække fra ”side-familierne” og sætter i midter-familien. De tavler der har siddet i denne midter-familie sættes i magasinerne i ”side-familierne”. Ud over de forseglede yngeltavler

får midter-familien også ved omrokeringen to nye pollentavler, da der er et meget stort forbrug af protein ved fodring af larverne. Sådan vedligeholdes starteren i 10 uger i træk. Midter-familiens kasse består hele tiden af 4 klækkende yngeltavler, 2 pollentavler, 1 fodertaske, 1 kunsttavle, 2 cellerammer med omlarvede laver og i tusindvis af unge bier.


Enheden af disse 3 familier, der står ganske tæt og med samme type bunde, bevirker at de gamle bier søger ind i ”side-familierne”, som jo er dronningrette. Gamle bier skal ikke være i midter-familien, da det går ud over de nye dronningers kvalitet. De omlarvede dronningceller sidder i midter-familien i 24 timer, hvorefterde fl yttes til bifamilier der færdiggør dem de næste fire døgn. Disse bifamilier kaldes for ”finisher” - fordi det er her, de nystartede dronningceller gøres færdige og forsejles.

Fredelige bier

Fredelige bier

Ryvejen 36

8362 Hørning

tlf. 21 52 62 94

info@fredeligebier.dk

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes